Tak for sæson 2024. Vi ses igen fra den 11. april 2025 🌺🥰
Reserver allerede nu jeres ophold i 2025 via vores online booking.
Har I spørgmål så kontakt os via mail@sohojlandetscamping eller på tlf. 88446090.
Familiehygge ved Gudenåens bred
Velkommen til Søhøjlandets Camping, en mindre familiedrevet campingplads beliggende midt i den smukke natur langs Gudenåens bred.
Oplev naturlegepladser til børnene, søde og kælne bondegårdsdyr, smukke og rolige omgivelser for naturelskerne, og fantastiske outdoor-oplevelser i nærområdet.
Søhøjlandets Camping - hvor Dyr, Natur og Mennesker mødes.
Vidste du, at Søhøjlandets Camping er kåret som Midt-jyllands bedste lille campingplads to år i træk?
Her kan du og din familie holde ferie i den dejlige natur nær Gudenåen.
Vores campingplads er beliggende i Midtjylland, lidt nord for Silkeborg, i et område rigt på natur og åben himmel.
Pladsen er et godt udgangspunkt for børnevenlig ferie eller weekendophold, med bl.a. naturlegepladser, badestrand og multi-bane, men den er også ideel til dem, der ønsker en rolig tid i flot natur vi har god plads til alle.
For dem, der elsker dyr så er der rig mulighed for at få nogle skønne minder med nogle af vores mange kælne bondegårdsdyr.
På pladsen er det muligt at overnatte i egen campingvogn eller telt, i primitive shelters, i luksuriøse glampingtelte (Ådalstelte) eller hytter - vi hjælper gerne med at finde en løsning som passer til netop jeres behov.
Tag en tur rundt på vores hjemmeside og se, hvordan vi kan imødekomme netop dig og dine behov.
Vi glæder os til at byde jer velkommen. 😊
Fam. Dresen, Søhøjlandets Camping
Interesseret i et ophold?
Hvordan vil I gerne overnatte?
Egen campingvogn, autocamper eller telt, primitive shelters, luksus glampingtelte (Ådalstelte) eller hytter
- Vi finder en løsning som passer til netop jeres behov.
For børn og barnlige sjæle
På Søhøjlandets Camping elsker vi hyggelige stunder med familien, og gode oplevelser i naturen.
Her kan leges på to forskellige legepladser; en stor til alle aldre med hoppepude, klatreleg, hængekøjer mm., og en, der er designet til de mindste gæster.
Der kan trænes styrke og balance på vores parkour-anlæg, der kan bades i Gudenåen ved vores lille sandstrand og mange timer kan bruges i roligt samvær med de kælne bondegårdsdyr.
Søhøjlandet
På den jyske højderyg ligger Søhøjlandet, et kuperet område, hvor overdådige skove, bakker og søer kæmper om pladsen og opmærksomheden.
Mellem bakkerne løber Gudenåen, der med sine over 140 km er Danmarks længste å - ja faktisk en flod.
Gudenåen er kendt for sine maleriske landskaber, klart vand, og rige flora og fauna. Oplev Gudenåen i kano, kajak eller på subboard.
I området ligger også nogle af Danmarks bedste mountainbikespor. Vil man hellere have "begge hjul eller ben på jorden" så fortvivl ej. Der er cykel - og gangstier til mange timers oplevelser.
Flere spørgsmål?
Send os gerne en besked, hvis I har spørgsmål eller ønsker nærmere information.